Idegrundlag

SingleViborg 2004 er en forening for enlige der ønsker at møde andre ligestillede til hyggeligt og berigende socialt og kulturelt samvær.

For at blive optaget skal du være enlig (single) på optagelsestidspunktet og din alder skal være min. 35 år - max 69 år. 

SingleViborg kan være stedet for dig som er tilflytter/ skilt/ separeret - eller som har valgt singlelivet som livsform - eller bare vil møde nye mennesker.

I singleklubben er det meningen at man skal have det rart - og sammen med andre få gode oplevelser. Dette forudsætter at du har en acceptabel adfærd - og alle er ansvarlige for et godt klima.

 

2 x samling pr. år.

To gange årligt indkaldes til møde, hvoraf generalforsamlingen skal finde sted inden udgangen af april måned.  

 

Info: Mail 

Der udsendes information hver måned, disse sendes pr. mail.

 

Kørsel: 

Kørsel i bil afregnes med kr. 2,00 pr. kørt kilometer og der afregnes med alle i bilen incl. chauffør. Er der flere biler som kører sammen og med forskelligt antal personer, da lægges bilernes antal kilometer sammen, og det samlede antal personer incl. chauffør deltager i betalingen. Beløbet deles herpå ud på antal biler, således at hver chauffør får samme beløb . 

Er du ked af at gå selv, fordi du er ny så send en mail - eller giv os et ring, så får du en at følges med.

 

Vi mødes på LY, Sct. Mathiasgade 78 hver lørdag kl. 11